Sidemarkiser - vedligeholdelse
En sidemarkise skal løbende vedligeholdes og rengøres, for at sikre en så lang levetid som muligt.
Generel brug
Hvis sidemarkisen køres ind med en våd dug, skal den igen hurtigst muligt køres ud, så dugen kan tørre.
Hvis markisen bruges om vinteren, bør man altid være opmærksom på, at dugen kan fryse sammen. Hvis dugen eksempelvis bliver kørt ind i våd tilstand, og det fryser kraftigt om natten, vil det resultere i en tilfrosset dug, der let går i stykker, hvis man forsøger at køre den ud.
Se mere om den generelle brug i vores samlede drifts- og vedligeholdelsesvejledning for sidemarkiser.
Rengøring af dug
Start med at rulle sidemarkisen helt ud. Brug nu en stiv børste til at fjerne eventuelle pletter. Pletter, der ikke kommer af ved børstning, kan vaskes med lunt sulfovand (maks. 40 grader) og skylles efter med koldt vand.
Der bør ikke anvendes andre rengøringsmidler, da disse fjerner imprægneringen, så dugen ikke længere er smudsafvisende.
Dugen skal være tør, inden den rulles ind igen.
Hvis dugen trænger til en udskiftning, tilbyder vi et bredt udvalg af forskellige farver og dessiner.
Rengøring af stel
Vi anbefaler, at stellet rengøres ca. hvert halve år. Brug rengøringsmidler uden slibeeffekt og opløsningsmidler, til at fjerne almindeligt snavs.
På pulvermalede flader kan tusch/graffiti fjernes med renset benzin, terpentin eller i vanskelige tilfælde med metyl-etyl-keton (MEK)*. Afrensningen efterfølges af voksbehandling med almindelige autoplejemidler.
*Ved brug af metyl-etyl-keton (MEK), må der ikke gnides mere end 4-5 gange.
Klik her for at downloade vores samlede drifts- og vedligeholdelsesvejledning for sidemarkiser.