Lamelafskærmning - vedligeholdelse
Vores pergola med lameltag skal løbende vedligeholdes og rengøres, for at sikre en så lang levetid som muligt.
Vedligeholdelse
Ønskes en lang levetid på produktet, anbefales en regelmæssig rengøring.
En gang årligt anbefales at man sikrer, at skruer og bolte er fastskruede. Alle dele er fremstillet
i materialer, der er meget modstandsdygtige og kræver ingen nødvendig vedligeholdelse.
Produktet skal årligt kontrolleres for skader. Opdages skader, må produktet ikke benyttes
før skaden er udbedret af uddannet montør. Ved reparation må der kun anvendes originale dele.
Lameller og stel
Lameller og stel pulverlakeret eller naturanodiseret.
Se vedlagte specifikation og vedligeholdelsesvejledning.
Anodiserede flader
Alukseret aluminium er vedligeholdelsesfrit, i modsætning til f.eks. træ der jævnligt kræver maling.
Aluminium er meget føltsom overfor syrer og baser, og der er derfor vigtigt, at afsyring af mure
foregår før montage af aluminiumsvinduer og døre m.v. Efter opførelse af bygninger sker det ofte,
at der trækker syre ud af murstenene. Det er derfor vigtigt, at de alukserede overflader den første
tid efter bygning og montering skylles med jævne mellemrum.
Rengøring
Det dekorative udseende for anodiseret aluminium kan bevares i op til 15 år, ved jævnligt at
rengøre fladerne. Intervallerne mellem rengøringen afhænger af det miljø emnerne befinder sig i.
Under normale forhold anbefales afvaskning 2 gange om året. Rengøringen skal foretages med et
neutralt rengøringsmiddel (dvs. Ph6-8), der ikke indeholder nogen form for slibemiddel. Dog kan der
i rengøringsmidlet tilsættes en delvis konservering, der gør overfladen endnu mere smudsafvisende.
Rengøringsmidler
“HAI Collorrens 95” er et kombineret polish-, rengørings-, og konserveringsmiddel til aluminiumsog
rustfrie ståloverflader. Nærmere oplysninger ved HAI, tlf. 75 62 71 78.
Pulvermalede flader
Der findes ingen overfladebelægninger i byggeindustrien, som er vedligeholdelsesfrie -
heller ikke Corre-Coat Polyester Facade Pulvermaling (Pe-F), men ved Pe-F belægninger er
vedligeholdelsen reduceret til et minimum, samtidig med at der tilbydes garantisystemer.
Rengøring
Anbefales med ca. 6 måneders intervaller, dog bør udsatte komponenter rengøres oftere.
Almindeligt snavs fjernes med de i handelen værende rengøringsmidler uden slibeeffekt og
opløsningsmidler.
Grafitti fjernes med renset benzin, terpentin eller i vanskelige tilfælde med metyl-etyl-keton (MEK)*.
Afrensningen efterfølges af voksbehandling med almindelge autoplejemidler.
* Ved brug af metyl-etyl-keton (MEK), må man påse, ikke at gnide mere end 4-5 gange.
Motor
Kræver ingen vedligeholdelse.
Lyder motoren "underlig", stop da kørslen med det samme. Dette kan være tegn på at motoren er
ved at være defekt og derfor bør udskiftes.