FOSS Innovation Center II
Jyllands Markisefabrik leverede i 2017 solafskærmningen til FOSS’ domicil i Hillerød, og virksomheden fik ligeledes opgaven i forbindelse med den nye 10.000 m2 store tilbygning, FOSS II.
15. august 2019
Da FOSS Innocation Center I, så dagens lys for syv år siden, var den udvendige solafskærmning ikke fra start indtænkt i byggeriet.
"FOSS I havde i første omgang kun valgt indvendige rullegardiner, og det viste sig hurtigt, at denne løsning ikke var tilstrækkelig,” siger Peter Johansen, salgs- og projektleder ved Jyllands Markisefabrik A/S.
"Efter en nærmere gennemgang af byggeriet forslog vi derfor, at kombinere den indvendige solafskærmning med vores vindstabile JM-ZipScreens, der reducerer ca. 80% af solens varme".
FOSS valgte den anbefalede løsning, og 222 vindstabile JM-Zip-Screens blev monteret tilbage i oktober 2017.
Solafskærmning indtænkt fra start
Belært af tidligere erfaringer, valgte man i forbindelse med opførslen af FOSS Inovation Center II, at tage højde for solafskærmningen helt fra start.
”Ved at kombinere indvendig og udvendig solafskærmning, får man uden tvivl den mest optimale løsning. Både i forhold til at skabe et godt og sundt indeklima for de mange medarbejdere, men også i forhold til at spare på nedkølingen af lokalerne,” siger Peter Johansen.
I foråret 2019 monterede Jyllands Markisefabrik således 189 vindstabile JM-ZipScreens NL kombineret med 216 indvendige rullegardiner på den nye 10.000 m2 store tilbygning, FOSS II.
Integreret solafskærmning
For at gøre solafskærningen til en naturlig og integreret del af bygningen, har man valgt profilerne på de udvendige screens i samme farve som bygningens vinduer. Herudover er der valgt en mørk screendug, der reducerer ca. 80% af solens varme samtidig med, at der er bevaret et godt udsyn.
Udsynet bliver sikret på grund af dugens unikke perforering, og de ansatte kan således fortsat nyde de smukke omgivelser, selv når screenen er kørt ned.
Fuldautomatisk sol og vindautomatik samt CTS-styring
Den udvendige solafskærmning bliver i begge bygninger styret automatisk efter solen og vinden. Det betyder bl.a., at medarbejderne, også i de varme sommermåneder, kan møde ind til tilpas tempererede lokaler.
Man har samtidig valgt at overstyre solafskærmningen fra bygningens CTS. FOSS kan således indstille solafskærmningen til ikke at køre ned i de kolde efterårs- og vintermåneder, så man i stedet kan udnytte solens varmende effekt. I de måneder kommer den indvendige solafskærmning så i brug.