Ovenlysmarkise JM-W20
Til montage på glastage og ovenlysvinduer
JM-W20 er en udvendig solafskærmning, der kan monteres på et glastag eller et ovenlysvindue med en hældning på mellem 0 og 45 grader.
JM-W20 er en yderst fleksibel løsning, hvor kassetten enten kan monteres i top eller bund. Derved kan kassetten integreres diskret i byggeriet. Ovenlysmarkisen kan både leveres med en oval eller firkantet kassette.
Beskyttelse mod sol og regn
Ovenlysmarkise JM-W20 er som udgangspunkt udviklet til solafskærmning. Hvis man gerne vil bruge markisen i regnvejr, skal man derfor vælge en af vores løsninger, til at guide regnvandet væk fra markisedugen. Vælg mellem udstandsede huller i dugen og/eller en regnsensor, kombineret med en minimums hældning på henholdsvis 3 - 16 grader og 0 - 45 grader.