Intern salgsmedarbejder
Jyllands Markisefabrik A/S søger en intern salgsmedarbejder. Har du lyst til nye udfordringer i et veletableret firma i vækst, hvor selvstændighed og samarbejde går hånd i hånd?
Vi tilbyder en stilling med varierende opgaver i et uhøjtideligt miljø.
Stillingen er delvist nyoprettet, så du har mulighed for at sætte dit eget præg på den.
Jyllands Markisefabrik A/S er en af landets førende virksomheder indenfor salg, produktion og montering af solafskærmning, og vi har fortsat fremgang. Vi søger derfor en salgsmedarbejder, der vægter god kundebetjening og kan indgå i tæt samarbejde med salgsteamet. Specifikt branchekendskab er en fordel men ikke et krav.
Det er vigtigt, at du er udadvendt og positiv og har salgserfaring – gerne fra byggebranchen. Derudover skal du beherske engelsk og Excel, være skarp til tal og struktureret i dit arbejde.
Dine primære arbejdsopgaver bliver ordreudskrivning, bestilling ved udenlandske leverandører, support for sælgere, tilbudsgivning og rådgivning til privatkunder (primært i forårsmånederne) samt opdatering af prislister og kalkulationsskemaer. Derudover diverse ad hoc-opgaver på tværs i organisationen.
Du vil få en travl og afvekslende hverdag, hvor du kommer til at arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Yderligere oplysninger om stillingen ved kontakt til Mette Svinth på 86 22 75 00 eller ms@j-m.dk
Har ovennævnte vakt din interesse så send din ansøgning til ms@j-m.dk. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.