​Professionel solafskærmning ude og inde siden 1946​

Egedal Rådhus og Sundhedscenter har fået monteret mere end 2000 m2 vindstabile screens

Regulér rumtemperaturen med solafskærmning

Jyllands markisefabrik a/s mærker i dag en stigende efterspørgsel på solafskærmning, der opfylder høje krav til miljø, æstetisk og energibesparelse.

December 2014

Vi bygger i dag tættere og højt isolerede bygninger, der holder på varmen. Herudover arbejder mange af os i storrumskontorer, hvilket også er med til at hæve rumtemperaturen.

Kombineret med tidens store glasfacader betyder dette, at muligheden for at kunne regulere indeklimaet er blevet et endnu vigtigere parameter, når der skal opføres nye byggerier.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel efter effektiv solafskærmning, der ikke alene bryder solens generende stråler, men også effektivt stopper solvarmen. Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis man skal spare på køling og reducere CO2 udslippet”, siger Mette Svinth, direktør i Jyllands Markisefabrik.

Virksomhedens kunder ønsker hverken at gå på kompromis med kvalitet, funktionalitet eller det visuelle udtryk, og som en af landets ældste og mest erfarne producenter og leverandører af solafskærmning og mørklægning, formår de at opfylde alle ønsker på en gang.

Egedal Rådhus og Sundhedscenter

Jyllands Markisefabrik afsluttede i november måned 2014 en større opgave på det nye Egedal Rådhus og Sundhedscenter i Nordsjælland, hvor netop energioptimerede, miljøbevidste og æstetiske løsninger stod højt på arkitektens ønskeliste.

”Det har været et rigtig spændende projekt, hvor vi har fået lov til at bruge vores erfaring til at løse de mange forskellige og specielle montagesituationer. ” siger Mette Svinth.

”Alle montagebeslag er speciallavet til opgaven i samarbejde med vinduesleverandøren, og jeg vil især fremhæve vores løsning i overgangen mellem solafskærmningen og zink-inddækningen i vinduesnicherne. En løsning hvor solafskærmningen er blevet en naturlig del af den smukke skiferklædte facade. ”

Mere end 2000 m2 vindstabile screens

Mette Svinth henviser til de mere end 2000 m2 vindstabile screens, som virksomheden har monteret på vinduerne mod syd, øst og vest. Ønsket om at skabe et bæredygtigt og energioptimeret byggeri betyder samtidig, at alle løsninger er lavet med miljøvenlige PVC-fri solafskærmnings- og mørklægningsduge.

Jyllands Markisefabrik har ligeledes stået for den indvendige solafskærmning og mørklægning, hvor de introducerede et nyt produkt, der kunne opfylde arkitektens ønsker.

Solafskærmning og mørklægning i
​én integreret løsning.

En af udfordringerne lød på at levere integreret solafskærmning, 5 etager over det såkaldte Borgertorv, en indendørs passage som leder gennem husets atrium.

”Løsningen blev en ny markisetype, JM-W10, der ved hjælp af et modtræk system sørger for, at dugen kan køre nedefra og op. Den nye teknik betød, at vi kunne montere markisekassetten ved væggen og opfylde ønsket om en diskret og integreret løsning”, siger Mette Svinth.

Markisen har ligeledes en række andre fordele, som hun forventer sig meget af.

”Ved at montere to JM-W10 markiser, der kører mod hinanden, er vi i stand til at dække rigtig store arealer. Vi har også mulighed for at montere to JM-W10 markiser overfor hinanden med solafskærmningsdug i den ene markise og mørklægningsdug i den anden samt fælles sideskinner – altså solafskærmning og mørklægning i en integreret løsning. ”

Moesgaard Museum

Virksomheden har tilsvarende leveret en skræddersyet løsning til det nye Moesgaard Museum syd for Aarhus, der i oktober måned åbnede op for publikum.

”Vi fik til opgave at levere en bevægelig lamelafskærmning, der følger solens gang på himlen fra morgen til aften. I samarbejde med Henning Larsen Architects udviklede vi således en helt speciel løsning, hvor hver enkelt af de vingeformede alu-lameller blev tilpasset bygningen”, siger Mette Svinth.

Resultatet er meget æstetisk med lameller, der næsten falder i et med facaden og som samtidig opfylder de energibesparende og miljøbevidste krav

​Ring mig op

Navn *
Telefonnummer
E-mail
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
 

Jyllands Markisefabrik A/S | +45 86 22 75 00 ​|​ adm@j-m.dk ​| Salg og service i hele landet |  Følg os på LinkedIn  

ARBEJDSMILJØ

Smiley tildelt af arbejdstilsynet for et godt og sikkert arbejdsmiljø.

GAZELLE 2019

Jyllands Markisefabrik har for 2. gang modtaget den eftertragtede Børsen Gazelle.