​Professionel solafskærmning ude og inde siden 1946​

Den optimale solafskærmning, og dermed besparelse, opnår man ved at kombinere både indvendig og udvendig solafskærmning med intelligent styring

Et bæredygtigt liv: brug solenergiens kraft og spar energi til varme, lys og køling

8. november 2018

Intelligent solafskærmning giver besparelser på op til 50% på køling og op til 30% på opvarmning sammenlignet med vinduer uden solafskærmning. Tallene er hentet fra en aktuel undersøgelse, udført af industriforeningen: IVRSA i Tyskland.

Der er fuldt blus på de elektriske lamper, og der er skruet godt op for varmen her i efterårskulden. Indeklimaet skal være i orden for at sikre et godt arbejdsmiljø og en optimal produktivitet på arbejdspladsen - og det kan mærkes på el-regningen. Ny forskning bekræfter dog, at den rette kombination af intelligent solafskærmning kan sænke el-forbruget væsentligt.

”Intelligent solafskærmning handler ikke kun om, at skærme for solen” siger Mette Svinth, direktør ved Jyllands Markisefabrik. ”Solafskærmningen bidrager også betydeligt i forhold til at sænke energiforbruget i virksomheden.

Besparelser både sommer og vinter

Mette Svinth fortæller, at intelligent solafskærmning giver besparelser på el-regningen både sommer og vinter. Om vinteren sørger solafskærmningen for at lukke solens varmestråler indenfor, så de aktivt kan benyttes som supplerende varmekilde. Om natten sørger den omvendt for, at varmen ikke kan komme ud. I sommermånederne er især den udvendige solafskærmning effektiv, da den er i stand til at stoppe solens varmestråler inden de rammer vinduet og opvarmer lokalet.

”Det er dog nødvendigt at kombinere solafskærmningen med et automatisk styresystem, som eksempelvis vores WMS System, for at opnå de størst mulige besparelser” siger Mette Svinth. ”Systemet er meget følsomt og reagerer ganske enkelt hurtigere end en person ville. Faktisk reagerer vi mennesker alt for sent på varmen, til at kunne bruge solafskærmningen til at forhindre yderligere opvarmning af rummet”.

En anden fordel med en intelligent styring er, at den selvsagt kører uafhængig af, om der er noget tilstede til at betjene den. Styringen reagerer selv på små ændringer i temperatur og klima, så der altid bliver brugt den rette mængde af solens energi – hverken for meget eller for lidt.

Mindre behov for elektrisk lys

Hvad der måske kan virke lidt overraskende for nogen, så bidrager solafskærmning faktisk også til besparelser i forhold til brugen af elektrisk lys. Beregninger, udført af vores tætte samarbejdspartner Warema, viser, at der nemt kan spares 20% på den kunstige belysning, hvis man f.eks. benytte persienner med automatisk styring. Vinklen på lamellerne bliver styret efter, at der ikke kommer direkte sollys ind i lokalet, men i stedet fortsat masser af diffust dagslys. Det betyder, at behovet for kunstig belysning er langt mindre.

To atomkraftværker mindre

Automatisk solafskærmning kan bruges til at spare varme og elektricitet hele året rundt. 

Undersøgelsen fra IVRSA viser, at hvis hvert eneste hjem i Tyskland var udstyret med den optimale kombination af vinduer og automatisk solafskærmning, ville de årlige besparelser for varmeenergi være sammenlignelig med den årlige energiproduktion på ca. to mellemstore atomkraftværker. 

Det ville hermed forhindre op til seks millioner tons CO2 udledning i forhold til bygninger uden automatisk solafskærmning.​

Kontakt mig

Virksomhed
Navn *
Telefonnummer *
E-mail
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
 

Jyllands Markisefabrik A/S | +45 86 22 75 00 ​|​ adm@j-m.dk ​| Salg og service i hele landet |  Følg os på LinkedIn  

ARBEJDSMILJØ

Smiley tildelt af arbejdstilsynet for et godt og sikkert arbejdsmiljø.

GAZELLE 2019

Jyllands Markisefabrik har for 2. gang modtaget den eftertragtede Børsen Gazelle.