JM-Big Ben - lukkede sider
Vores parasol kan ligeledes bestilles med lukkede sider, så der bliver dannet et unikt uderum med mulighed for udeservering hele året rundt. Vi tilbyder tre forskellige modeller, der alle kan bestilles med en dør, et PVC-vindue eller et myggenet.
Siderne kan på ganske kort tid monteres på parasoldugen. Selve siden bliver fæstet til parasoldugen med velcro samt ringe ved stivere, og de enkelte sider bliver herefter lynet sammen. I forhold til valg af dug, er der fuldstændig de samme valgmuligheder som til selve parasoldugen.
Hvis man har flere parasoller stående ved siden af hinanden, kan man vælge at samle siderne på to parasoller med et tilkoblingsstykke.